PDF Udskriv

Gode råd om låse og sikkerhed til private

Du kan selv gøre en indsats for at undgå indbrud ved at højne låsesikkerheden i din bolig. Du kan sikre døre og vinduer med godkendte låse i de rigtige sikringsklasser, og dermed gøre livet besværligt for eventuelle tyve. Det er ofte meget effektivt at sørge for, at tyven ikke kan komme ud, når han først er kommet ind. Så bliver det besværligt at slippe af sted med tyvekosterne, og indbrudstyven vil ofte opgive på forhånd.

 

Installer to låse på hoveddøren

Låsekompagniet anbefaler, at du udstyrer hoveddøren med to låse. Den ene lås skal åbnes med nøgle fra begge sider. Så bliver det vanskeligt for tyven at komme ud igen - når han ikke kan låse sig ud af hoveddøren. Vi anbefaler, at du benytter godkendte låse, som minimum cylindre i Ruko 600 (Det er nøglen med trapez-formet hoved)

 

Tjek terrassedøren

En god lås på terrassedøren gør også livet besværligt for en eventuel tyv. Terrassedøren er nemlig den mest benyttede flugtvej ved indbrud. Et godkendt terrassedørsgreb, som kan låses indvendig, forhindrer tyven i at smutte ud af terrassedøren.

 

Få sikret vinduerne

Du kan sikre dine vinduer med en godkendt vindueslås, der gør vinduet svært at bryde op og hindrer tyven i at række hånden ind og åbne vinduet, hvis han har knust ruden.
Glaslister på vinduer kan du sikre med envejsskruer, som er specielle skruer, der er vanskelige at afmontere.

 

Tips til nøgler og alarmer

Du kan få én nøgle, der passer til alle dine låse. Rukos låse og nøgler er designet, så den samme nøgle kan bruges til alle boligens døre, vinduer og endda postkassen.

Tyverialarmer til flere tusinde kroner er langt fra altid den bedste løsning til sikring af virksomheder og boliger. Tyverialarmer gør det ikke vanskeligere for indbrudstyven at komme ind i din bolig eller virksomhed. her vil en effektiv lås måske gøre mere gavn.

 

Lidt at tænke over

Mange mennesker bruger i dag gerne rigtig mange penge på en ny fladskærm eller et nyt køkken eller badeværelse. Når det så kommer til sikring af hjemmet og de værdier, det indeholder, så forsømmer mange at få den bedste løsning. Ofte er boligen blot sikret med låse der er 20-30 år gamle, eller med den billigste løsning fra et byggemarked. Her kan det være en god idé at overveje sine prioriteringer og sikre sit indbo gennem gode låse.

 

Kontakt Låsekompagniet, hvis du gerne vil have en gennemgang af dine låse og sikkerheden i dit hus.