PDF Udskriv

Produkter fra Låsekompagniet

 

Låsekompagniet yder alle former for låseservice – vi sørger for installation af diverse låsesystemer, adgangskontrol, dørlukkere og alt hvad der hører til branchen – og vi yder rådgivning til virksomheder, offentlige institutioner, boligforeninger og andre om effektiv sikring. Jeres behov for sikring er individuelle, afhængig af jeres værdier, jeres udsathed for indbrud og medarbejdernes eller beboernes adgang til bygningerne.

 

Nye låse virker præventivt

Bare det at installere ordentlige og effektive låse, kan forhindre indbrud. Indbrudstyvene vil ofte give op på forhånd og bryder ikke ind i bygninger med effektiv låsesikring - de kan se, at det bliver besværligt at komme ind, og umuligt at komme hurtigt ud igen.

 

Effektiv tyverisikring giver billigere forsikring

Med effektiv tyverisikring beskytter I jeres værdier – og hos nogle forsikringssselskaber kan I samtidig få billigere forsikringspræmier. Der er mange letomsættelige varer hos virksomhederne i dag. For eksempel er elektronisk udstyr populært og nemt at komme af med, derfor stiger indbrud hos virksomheder stadig.

Låsen er afgørende, når du skal sikre din virksomhed. Butikker og erhvervsvirksomheder skal være forsvarligt aflåst med mindst én F&P-registreret lås. Det vil sige en lås , der er godkendt af Forsikring og Pension, der stiller krav til virksomhedernes sikkerhedsniveau i forbindelse med forsikringer. Denne lås kan du så supplere med flere typer låse, gitre, alarmer og vagtværn.

 

Læs om de forskellige produkter, der kan sikre jer mod indbrud – og læs om den service Låsekompagniet tilbyder med gennemgang af jeres låsesystemer og installering af elektronisk adgangskontrol eller andre typer låse.